Søndag d. 16/10 2022 fødte Lumi 7 hvalpe, 2 hanner og 5 tæver. Alle hvalpe er opkaldt efter racerbaner hvor der have været kørt F1.
Lumi og Aiko venter hvalpe, Lumi er blevet scannet til mindst 4 hvalpe, som vi forventer vil blive født sidste i uge 41 eller første i uge 42 2022.
Vi er meget spændt på hvad Lumi gemmer på både med hensyn til køn, men også farver. I teorien kan de få brune, sorte, vildtfarvede som Lumi eller zobel/røde som Aiko.
SIRLB eller Sirius Rally Lydighed Begynder er Lumis nyeste titel. DKK’s Sirius program er en række prøver der bestås ved at sende en video ind til bedømmelse. Hvis man består, opnår hunden forskelling titler.
Klik her for at se den video vi sendte ind til bedømmelse
I juni 2022 havde vores Rally instruktør arrangeret at fotograf Peter Steffensen kom til Nyborg. De af kursisterne, der ønskede det kunne får taget billeder af hundene. Her er nogle af de billeder, der blev taget af Lumi Og Cabba.
Herunder er en artikel som jeg har skrevet til Spidshundeklubbens medlemsblad. Den handler om vores tur til Norge, hvor vi havde Lumi med.
Lapphund på skiferie i Norge
Vores familie har i flere generationer løbet langrend i Norge og især jeg har set lidt misundeligt på alle de nordmænd, der har deres hunde med ud at løbe på ski. Derfor var det en store forventninger, vi i 2019 tog Lumi, den ene af vores to finske lapphunde med på skiferie. Den anden hund var kun 7 mdr. gammel og dermed for ung til at komme med ud at løbe, så hun blev passet hjemme i Danmark.
Inden vi bookede en hytte sikrede vi os, at man måtte have hund med. Hjemme fra forberedte vi os ved at tjekke at hundens pas var opdateret med rabiesvaccination og ormekur. Fredag aften kørte vi af sted fra Odense, med bagagerummet fuld af kufferter, tasker, hundekurv og en masse hundemad, skiene lå i en boks på taget og hunden lå på en stor pude på bagsædet mellem vores datter og søn. Ca. 12 timer senere ankom vi til vores destination; Sjussøen ved Lillehammer i Norge.
[Det er mig, der er hunden! Det er muligt min familie syntes turen til Norge gik fint, men når jeg kører i bil, plejer jeg at have mit bur i bagagerummet og der kan jeg ligge, sidde eller stå som det passer mig. Denne gang skulle jeg bare ligge på bagsædet. Selvom der egentlig var plads nok på den pude jeg havde fået, var en del af puden ud over sædets kant, så jeg hele tiden var ved at falde ned. Det eneste lyspunkt ved turen var jeg blev nusset hele vejen der op! Når ja, og så holdt de pause hver anden time, så jeg kunne strække benene, få lidt vand og få tisset.]
Vel ankommet fik vi udleveret en nøgle til den hytte vi havde lejet. Vi klædte straks om og skulle ud at løbe på ski. Så gik vi ned til løjpen og efter lidt startvanskeligheder kom vi afsted på vores første tur!
[Det er stadig mig, der er hunden! Startvanskeligheder!?!? Her er hvad der skete: Min mor begyndte at tage ski på, de så meget farlige ud, så jeg forsøgte at løbe væk fra dem, men hun holdt mig i en snor så jeg var ved at vælte hende. For ikke at vælte fægtede hun med arme og ben, med det resultat hun sparkede hun mig bagi i med en ski og slog mig i hovedet men en skistav!]
Vi havde ikke løbet ret langt, før vi måtte holde pause for at fjerne sneklumper fra Lumis poter. Det problem forsøgte vi at løse ved at klippe hårene på Lumis ene pote. Men den løsning virkede Lumi ikke tilfreds med, så selvom det virkede, endte vi med at købe potesokker til hende.
[Det der skiløb er ikke helt ufarligt for hunde. Ikke nok med man bliver slået og sparket; skiene laver også en underlig lyd, når de glider hen over sneen. Desuden gør det ondt at gå, når der samler sig en masse sne i pelsen mellem mine trædepuder. Efter vores første tur, klippede mor de lange hår mellem mine trædepuder, men det var altså ikke noget jeg ville stå stille til at få gjort på alle 4 poter. Så min familie købte potesko til mig. Jeg så tæske lækker ud med røde sko og nu kunne jeg løbe hele dagen uden problemer.]
Næste dag overtog min datter det at løbe med Lumi. Det gik meget bedre. Lumi var ikke bange for Ellens ski. Ellen fik Lumi til at løbe på højre side, så hun ikke løb i selve skisporet. Så gik turene ellers ud over fjeldet. Når det gik lige ude, opad og lidt nedad holdt Ellen Lumi i snor. Når det gik meget nedad slap Ellen snoren og lod Lumi løbe selv. Her er link til et par videoer fra turen video 1 og video 2.
[Min familie lærte heldigvis hurtigt at jeg ikke skulle være i snor, når det gik nedad. Selvom jeg er lyn hurtig kunne det være svært at følge med. Ind i mellem snublede jeg i min egen snor, så det endte med de tog min snor helt af, når det gik nedad. Det meste af tiden kunne jeg følge med i roligt trav, det var kun nedad jeg virkelig gav den gas.]
Alt i alt havde vi en rigtig dejlig tur. Lumi var meget aktiv når vi var ude. Når vi var inde lå hun bare og sov. Vi var lidt privilegeret af at være 3 familier afsted fordelt på 2 nabohytter. De dage hvor vi vurderede at Lumi ikke kunne klare både en formiddags og en eftermiddagstur, var der altid nogen hjemme, som kunne tage sig af hende.
[Hvad har hun da forestillet sig? Jeg er ikke vant til at løbe mellem 9 og 18 km så mange dage i træk. Det er da klart man bliver træt af så meget motion og ikke mindst den frisk luft!]
Snoren til Lumi var 5-6 m lang og lavet af et tyndt reb. Det viste sig at snoren var alt for lang, så den blev lagt dobbelt og vi løb med den i hånden. Det fungerede fint, bortset fra den var så tynd at den skar i hånden. Snoren skal derfor erstattes af en ordentlig snor på ca. 3 m, gerne med lidt elastik. Selvom det var en succes med potesokkerne, så var løsningen ikke helt optimal. Sokkerne var nemlig lidt korte så de havde det med at glide ned. Så næste gang vi skal afsted på skiferien, vil jeg enten sy nye potesokker, eller lade hundeklipperen klippe alle 4 poter, inden vi rejser.
[Yes, hun sagde næste gang vi skal afsted. Jeg er klar og så vil jeg have min hundesøster med. Det bliver så sjovt.]
Pernille Roungkvist og Lumi
En af glæderne ved at have hund, er at gå til træning og samarbejde med hundene. Vi have prøvet rigtig mange træningsformer. Vi startede med hvalpemotivation efterfulgt af unghundetræning. Desuden har vi prøve kæfter med bla. Nose work, LP1 (alm lydighed), kaninslæb, rally lydighed og sidst men ikke mindst har jeg gået til kørekort til hund – KTH med begge hunde.
På bronze niveau skal hunde bla gå pænt i snor, vente ved en dør, forholde sig i ro når ejer hilser på en fremmed, den skal blive i dæk, sit eller stå i 1 min (et stillingsskift tilladt) og den skal laves et indkald. Ejerenen skal have styr på hundetegn og kunne svar på nogle spørgsmål.
På sølv skal man kunne lege med hunde og afbryde legen, gå pænt i snor, lave indkald, forblive på stede i dæk i 2 min uden stillingsskift, ikke tigge når ejeren spiser, gå ind og ud af en bil og følge førern væk fra de andre hunde uden snor på. Ejeren skal kunne svare på spørgsmål om hunde.
På guld niveau stiger sværhedsgraden, her skal hunden igen gå pænt i snor, den skal kunne gå ca 25 m uden snor med 2 retningsskift, den skal blive holdt af en fremmed 1 min mens ejeren er ude af syne, der skal laves indkald, hunden skal forblive på stedet mindst 2 min, hvor ejeren er ude af syne et øjeblik, man skal kunne sende hunde over på et tæppe som ligger ca 5 m væk, man skal kunne stoppe hunden mens den er på vej over mod føreren, hunden skal forholde sig i ro mens den er bundet af i 3 min og ejeren er ude af syne og man skal vise man kan tage mad fra hunden.
Lumi fløj igennem de to første niveauer, bronze og sølv, i første forsøg. Men det kneb mere med guldniveaut. Her er øvelserne ikke lavet til en hund, der er morsyg! Så 2 gange dumpede vi bla på den med at blive holdt af en fremme og forholde sig i ro mens den er bundet af.
Cabba klarede også bronze og sølv i første forsøg.
Da Cabba skulle til at gå guldniveau havde DKK besluttet at 2020 var sidste år med KTH, da de ville modernisere øvelserne især dem på guldniveau og ændre prøveformen. Så i fremtiden hedder det HLT, hverdags lydighedstræning. Det betød så, at Cabba kun fik et forsøg til at få guld og Lumi fik et tredje og sidste forsøg til at bestå guld. Jeg lavede en aftale med instruktøren om at jeg meldet begge hunde til holdet og at jeg tog Ellen med som hjælper. Ellen gik med den ene hund og jeg med den anden og så holdt Ellen den ene hund mens jeg viste øvelserne med den anden.
En kold novemberaften i 2020 var vi til prøve og begge hunde bestod KTH Guld.
I flere år har jeg gået til Rallylydighed med Lumi. Pgra corona har vi ikke kunnet være med til så mange prøver som vi har ønsket. Derfor var jeg glad, da der endelig blev åbnet for rallyprøver.
Først i april stillede vi op på Fyn, men bestod desværre ikke. Sidst i april prøvede vi lykken ved en dobbeltprøve i Hadsten. Den første prøve bestod vi med 83 point og den næste med 89 point. I begynder klassen skal man have 70 point for at bestå og samtidig får man en oprykkerpind. Der skal 3 pinde til at få titlen Rally Begynder Mester.
Sidst i maj prøvede vi lykke igen. Det var en meget varm dag, så jeg begrænsede opvarmninge for ikke at tage livet af Lumi. Prøven endte med vi fik 89 point og dermed blev Lumi Rally Begynder Mester.
Vi har efterfølgende taget 2 prøver mere i begynderkassen. I oktober var vi meldt til Fynsmesterskabet, her besluttede jeg at det var tid til at prøve kræfter med næste klasse, nemlig øvet. Her går man banen uden snor. Der skal 70 point til at bestå og 85 point til at få en oprykkerpind. På forhånd havede jeg sagt jeg var glad hvis vi bestod. Det gjorder vi idet vi fik 83 point. Jeg kostede os et fratræk på 10 point fordi jeg kom til at stå stille midt i en øvelse, det var en skam, når vi nu var så tæt på en oprykkerpind. Men pyt, vi prøver bare igen en anden gang!
Vi var så heldige, at vores førsteønske til kennelnavn blev accepteret, så nu hedder vores kennel officielt Kennel Aamuruskon.
I april måned bestod jeg DKKs opdrætterkursus. Nu har jeg sendt en ansøgning om kennelmærke afsted. Det bliver spændende om jeg om 2-3 måneder er så heldig at få godkendt min førsteønske: Kennel Aamuruskon.
Jeg har været inde på fci’s hjemmeside for at tjekke der ikke er et eksisterende kennelmærke, der ligner Aamuruskon. Det er der ikke, men det er ikke ensbetydende med, der ikke er en anden, der har søgt det samme eller noget, der minder meget om det. Så nu er det bare om at håbe på min førstevalg bliver godkendt.