Vi er en familie på 4 personer, som bor i Odense. Familien består af 2 voksne børn, som hedder Ellen og Niels. Så er der far, som hedder Thomas og mor, som hedder Pernille.
Vi fik vores første lapphund, da Niels tog på efterskole. Lapphund nr 2 fulgte, da Ellen skulle på efterskole. Så man kan vel sige, at hundene er en slags erstatninger for børnene.
Vi har i mange år holdt forskellige dyr bla kanin, undulater, akvariefisk og leopardgekko. Da vores kanin blev aflivet manglede Ellen et røre-ved-dyr, da hun mente alle vores andre dyr er se-på-dyr. Det havde hun jo ret i!
Der er primært to årsager til vi valgte finsk lapphund. Den vigtigste årsag for mig var at en finsk lapphund var den første hunderace som Ellen har mødt uden at være panisk angst for den. Den anden årsag, som er den vigtigste for Thomas er at en rigtig hund skal have stritøre og helst skal være en hyrdehund. Da en af hans tidligere kolleger så fortalte om sin hund, der var en finsk lapphund, havde Thomas besluttet at sådan en hund kunne han godt tænke sig, hvis han en dag skulle have en hund.