Her følger en kort beskrivelse af finsk lapphund.
Hvor stammer racen fra og hvad blev den brugt til?
Lapland eller Sapmi er betegnelsen for landområdet i det nordlige Skandinavien og en del af Kolahalvøen. Det er et stort område, der strækker sig over 4 lande, nemlig Norge, Sverige, Finland og Rusland. Samerne er et oprindeligt folk, som lever i dette område.
Nogle samer var/er fiskere. Men de fleste danskere forbinder nok samerne med rensdyr. Oprindeligt var samerne rensdyr jægere, men senere fik de tæmmet renerne og blev et nomadefolk, der fulgte med renerne på deres vandring. Til at hjælpe sig med både renjagt og senere hyrdning brugte samerne hunde. Disse hunde har med tiden udviklet sig til forskellige racer, bla. Svensk lapphund, finsk lapphund og finsk hyrdehund.
Finsk lapphund stammer fra de af samernes hyrdehunde, der blev brugt både som hyrdehund og gårdhund. Deres funktion som gårdhund var at holde vagt og alarmere hvis der kom ubudne gæster i form af mennesker, los, ulve eller bjørne. Det var ikke lapphundens opgave at beskytte renerne, det klarede menneskene, hundene skulle blot gøre opmærksom på at der var noget at holde øje med.
Hvordan ser en finsk lapphund ud?
Den finske lapphund er en mellemstor hund. Idealhøjden målt over skulderen er for hanner 46-52cm og for tæver er den 41-47cm. Dermed ligger den et sted mellem cocker spaniel og labrador. Kroppen er lidt længere end hunden er høj.
Det først mange bemærker er de fine stritører, det flotte hoved, hundens tykke pels og den krøllede hale.
På kroppen skal pelsen være lang, lige og lidt grov i det. Især hannerne har en fyldig manke. Foruden den lange pels, skal lapphunden have tæt underuld. På hoved og benene er pelsen kortere end på kroppen.
Halen skal være oppe når hunden er i bevægelse, men må gerne hænge, når hunden står stille.
Næsten alle farver er tilladt, den mest almindelige farve er sort, efterfulgt af vildtfarvet og brun. Desuden er der en del creme, domino og zobel lapphunde.
Her er et link til racestandarden for finsk lapphund http://www.finsk-lapphund.dk/information/racestandard/
Hvordan er racens temperament?
I racestandarden står der at en lapphund skal være opvakt og kvik, modig, rolig og lærevillig. Venlig og trofast.
Ovenstående passer meget godt på min erfaring med lapphunde, jeg kan dog tilføje at da racen oprindelig også blev brugt som vagthund, kan der godt være en del lyd på en lapphund!
Kendetegn for racen
Lapphunden er en god familiehund, der er glad for alle i familien, ikke bare én person.
Det er også en god vagthund, den skal nok fortælle hvis der er noget eller nogen, som ikke skal være der. Også selvom det er hos naboen!
Min erfaring er, at lapphunde er gode at træne med, men man skal ikke forvente en hund, der gider den samme øvelse 10 gange i træk. Så det kræver lidt af hundeføreren at holde hundens interesse hele træningen igennem. Man skal også finde en træningsform som både hund og ejer synes er sjov, for hvis hunden ikke synes det er sjovt, så får man ikke noget ud af træningen.
Behov for motion
En lapphund kan sagtens gå lange ture og kan være meget aktiv, når den er ude. Men når den er inde er den for det meste rolig og lægger sig bare ned og venter på at der skal ske noget.
Hvis der er en enkelt dag, hvor hunden ikke kommer ud på sin lange tur, klarer den også det. Uden at blive rastløs.
Pelspleje
Når folk ser en lapphund, tror mange det er en hund, der kræver MEGET pelspleje. Et af de spørgsmål jeg ofte får er da også hvor lang tid jeg bruger på pelspleje. Mit svar er gerne at når hunden ikke fælder bruger jeg ca. 10-20 min ca. hver anden – her holde en kunstpause inden jeg tilføjer – måned. Men når hunden fælder, er det en gennembørstning mindst 2 gange om ugen.
En af fordelene ved finsk lapphund er at deres pels er selvrensende. De behøver ikke et bad, med mindre de har rullet sig i noget, de ikke skal. Lumi har fået bad én gang i sit liv og Cabba har aldrig fået et bad.
Sundhed og levetid Finsk lapphund er en meget sund race, med en høj gennemsnitlig levealder. Der findes nogle arvelige sygdomme i racen, men for at hundene skal blive syge, skal de arve genet for disse sygdomme fra begge forældre. Det er derfor meget vigtigt at begge forældre er testet inden de får hvalpe, så man ikke risikere at lave syge hvalpe.