RBM – Rally Begynder Mester

I flere år har jeg gået til Rallylydighed med Lumi. Pgra corona har vi ikke kunnet være med til så mange prøver som vi har ønsket. Derfor var jeg glad, da der endelig blev åbnet for rallyprøver.

Først i april stillede vi op på Fyn, men bestod desværre ikke. Sidst i april prøvede vi lykken ved en dobbeltprøve i Hadsten. Den første prøve bestod vi med 83 point og den næste med 89 point. I begynder klassen skal man have 70 point for at bestå og samtidig får man en oprykkerpind. Der skal 3 pinde til at få titlen Rally Begynder Mester.

Sidst i maj prøvede vi lykke igen. Det var en meget varm dag, så jeg begrænsede opvarmninge for ikke at tage livet af Lumi. Prøven endte med vi fik 89 point og dermed blev Lumi Rally Begynder Mester.

Vi har efterfølgende taget 2 prøver mere i begynderkassen. I oktober var vi meldt til Fynsmesterskabet, her besluttede jeg at det var tid til at prøve kræfter med næste klasse, nemlig øvet. Her går man banen uden snor. Der skal 70 point til at bestå og 85 point til at få en oprykkerpind. På forhånd havede jeg sagt jeg var glad hvis vi bestod. Det gjorder vi idet vi fik 83 point. Jeg kostede os et fratræk på 10 point fordi jeg kom til at stå stille midt i en øvelse, det var en skam, når vi nu var så tæt på en oprykkerpind. Men pyt, vi prøver bare igen en anden gang!